Viser opslag med etiketten foto. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten foto. Vis alle opslag

torsdag den 18. marts 2010

Selviscenesatte digitale fotografier

For at arbejde mere med de digitale medier, har vi fået til opgave at konstruere fem selviscenesatte digitale fotografier, hvor vi selv skal indgå på den ene eller anden form.
Selve emnet for billederne var "Liv", og jeg valgte efter en brainstorm at vælge undertemaet "Graviditet". Endnu en brainstorm og en indsamling af visuelt råstof ledte mig frem til ideer til fem billeder, nemlig "Frustration", "Hustruvold", "Køleskab", "Mavebillede" og "Omsorg".

Selve arbejdet med disse digitale fotos har været spændende, men det har krævet et stort arbejde at sætte sig ind i det digitale billedbehandlingsprogram, og selve arbejdet med at redigere billederne har været en langsommelig proces, synes jeg. Jeg er dog godt tilfreds med resultatet, og jeg kunne sagtens se mig selv bruge denne opgave (måske med lidt færre billeder dog) ude i folkeskolen, da det jo er noget, der i dén grad appellerer til eleverne.

"Frustration"

"Hustruvold"

"Køleskab"

"Mavebillede"

"Omsorg"

onsdag den 17. marts 2010

Surrealistisk selvportræt

En hjemmeopgave lød på at lave et surrealistisk selvportræt, og det gjorde mig jo nødsaget til at lære min computer bedre at kende - om end ikke andet så i hvert fald at lære programmet Paint Shop Pro bedre at kende.
Jeg har aldrig brugt min computer til meget andet end at skrive på, så dét at skulle lære at arbejde med digitale fotos var udfordrende og meget spændende. Andre studerende valgte at dreje og deformere deres ansigter, men jeg valgte i stedet at arbejde med flere billeder i forskellige lag. Derfor endte mit selvportræt med at være en masse små billeder, der repræsenterer de ting, jeg bl.a. godt kan lide, frygter, ikke bryder mig om, og som er med til at styre mig liv. Baggrunden blev en efterårsskov, da jeg elsker efterår, skoven og i særdeleshed de farver og oplevelser man ser på en tur i skoven i efteråret.



Surrealistisk selvportræt

Kul og kridt

I arbejdet med collager og linoleumstryk var vi jo som nævnt igang med et "fugle-tema", og vi blev derfor udfordret til at tegne forskellige fugle på forskellige måder - altså med forskellige materialer så som kulstift, kridt og farvekridt. En af de fugle, jeg bl.a. tegnede var denne krage.



Det udfordrende i opgaven var for mit vedkommende, at vi ikke måtte bruge mere end et par minutter på hver fugletegning, og for en "nusse-tegner" som mig, der sagtens kan bruge et par timer på mine gennemarbejdede tegninger, var det ikke let at skulle skynde sig sådan. Så jeg fik virkelig udfordret min egen perfektionisme med denne opgave.....lidt irriterende var den godt nok. Herunder er et par eksempler på kul- og kridttegninger.

Kultegning

Kultegning

Kridttegning

torsdag den 27. august 2009

Tegneopgave - arkitektur




Vi fik til opgave at finde en bygning (altså noget arkitektur) på seminariet, som vi fandt interessant. Her valgte jeg området omkring bagindgangen til A-bygningen, hvor der både er flere bygninger, der grænser op til hinanden og derfor danner spændende vinkler, træer, statuer osv. Samtidig gjorde bygningernes placering, at der var en meget markant skygge, der kunne være skæg at få ned på papir.



Her er så mine skitser og tegninger af det føromtalte område, jeg udvalgte.