Viser opslag med etiketten maleri. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten maleri. Vis alle opslag

lørdag den 29. maj 2010

Lørdag d. 29. maj, 2010

Her er så det noget mere færdige parafrasemaleri.




Lørdag d. 29. maj, 2010

I vores studieuge i begyndelsen af april arbejdede vi med bl.a. det ekspressive portræt udført i neocolor, fedtfarver, oliekridt osv. Det syntes jeg rigtig godt om, fordi jeg er meget glad for den måde, man kan arbejde med neocolor på. Den forholdsvise "lette" evne neocolor har til at blande sig til flotte skygger på en tegning er helt fantastisk. Godt jeg blev introduceret til dette materiale, for jeg har længe tænkt, at neocolor kan man da ikke lave noget som helst med - indtil jeg prøvede det....og blev bidt af det.

Vi arbejde desuden med maleri, og opgaven lød på at lave en parafrase med sig selv som portræt - altså som en del af parafrasen. Jeg valgte det klassiske maleri "Pige med perleørering" af den hollandske maler Vermeer.
Jeg var en smule nervøs for at gå igang med denne opgave, fordi jeg nok har lidt høje krav til mig selv om, at det gerne må ligne mig, når det nu er en slags selvportræt. Som en start lavede jeg en håndtegnet skitse på mit lærred, som jeg så senere kunne male ovenpå. Det var en stor hjælp og tog jo heldigvis kun ganske kort tid.


Min skitse af "Signe med perleørering"



onsdag den 17. marts 2010

Maleri

Hjemme har jeg også arbejdet med forskellige former for maleri. Det er en noget mere langvarig proces end f.eks. tegning og arbejde med neocolor, men jeg er blevet rigtig godt tilfreds med de endelige resultater af mine anstrengelser.
Det første maleri har jeg fundet inspiration til under et museumsbesøg på Arken, hvor jeg for nogle år siden så en udstilling, "Drømmetid", med aboriginalkunst. Jeg syntes simpelthen at det var en facinerende teknik, de anvendte til at male, så jeg ville prøve selv at forsøge mig med denne "prik-kunst". Derfor er dette maleri malet udelukkende ved brug af akrylmaling og tandstikker (som pensler). En meget langsommelig og til tider møgirriterende proces, der dog er blevet flot til slut. Jeg er endnu ikke sikker på, hvordan maleriet skal vende, men det må tiden jo vise mig.

"Prik-kunst", akrylmaling

Jeg har desuden arbejdet med oliemaling, og resultatet heraf blev min "Flødeskumsand". Dette har også været en langsommelig proces, men jeg har fundet denne type maling noget lettere at arbejde med en akrylmaling. Igen kommer det jo an på malerens tålmodighed :o)

"Flødeskumsanden", oliemaling